Søndagsture

Hver søndag mødes løbere af klubben der har lyst til en fælles løbetur af forskellig længde. Uanset om du er begynder, let-øvet eller øvet kan alle møde op.
Man plejer at aftale indenfor grupperne, hvor langt ruten skal være og hvor man planlægger at løbe ruten i Tønder og omegn.

Man møder bare op, hvis man har lyst. Nogle søndage er der kun få eller meget sjældent kun dig selv, mens andre gange – især i sommerhalvåret – kan der dukke mere end 10 løbere op. Det svinger meget. Så bliv ikke skuffet, hvis det kun er dig selv der dukker op den søndag. Næste søndag er der sikkert flere end dig!

Mødestedet er ligesom til tirsdagstræning foran Tønderhallerne ved svømmehal. Mødetid: Kl. 10.30.